Mek Pek, Kalle og Katrine Bille leverer lørdag 30. november juleunderholdning til hele familien i Arden Hallerne.

ARDEN: Døren til december sparkes lørdag 30. november ind med et ordentligt brag af et juleshow i Arden-Hallerne.

Børn og børnebørn, forældre, bedsteforældre og søskende - ja, hele familien inviteres til at være med, når Mek Pek, Kalle og Katrine Bille kendt fra Ramasjang går forrest i juleløjerne, som er sat i scene i et samarbejde mellem Arden-Hallerne, Kulturhusforeningen i Arden og Mariagerfjord Bibliotekerne.

Arrangørerne garanterer på forhånd, at der ikke kommer til at mangle noget, når Mek Pek, Kalle og Katrine Bille sammen disker op med masser af kendte børnehits, røverhistorier, der måske er lidt for fantastiske til at være sande, verdens (måske) hurtigste trommeslager og spritnye julesange og meget mere.

Billetter til arrangementet kan enten købes på biblioteket eller via himmerlandsbilletten.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...