Traditionen tro ankom julemanden til stationsbyen med tog

ARDEN: Første søndag i advent bød traditionen tro på julehygge i Arden.

Julemanden ankom med toget, der var musik i gaderne, hestevognkørsel, rideskolens juleoptog, kaffehygge og julemarked i kulturhuset og Det Blå Værested, børnevenlig gudstjeneste i kirken og åbent i byens julestemte butikker.

Sidst på eftermiddagen blev Ardens flotte juletræ tændt – selvfølgelig af julemanden, der eftermiddagen igennem blev fulgt tæt af byens børn, der for alvor er kommet i julehumør.

En hyggelig dag, en hyggelig tradition - og julen er for alvor startet i Arden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...