Koncerten finder sted fredag 2. august

SULDRUP: Jættefesten i Suldrup er i år stolte over endnu en gang at kunne åbne dørene til Jætterock og denne gang med Dodo & the Dodos på plakaten fredag 2. august.

Arrangementet bliver anderledes end i 2014 og 2016, hvor koncerten blev holdt på sportspladsen.

I år har arrangørerne valgt at afholde koncerten under lidt mindre forhold indenfor i Stensbohallen, da succesen for de tidligere års koncerter har været meget vejrafhængige. Ved at afholde koncerten i Stensbohallen så er vejret ingen undskyldning, dog sætter det sine begrænsninger i antallet af billetter, der bliver udbudt til salg.

Billetsalget åbner lørdag den 30. marts og selvom billetterne i forvejen er superbillige, så har Jættefest udvalget valgt at udbyde en endnu billigere ungdomsbillet for 12-17 årige.

Når billetsalget åbner, vil der det første døgn være muligt at købe en kombinations billet til Jættefestens anden store begivenhed ”Party-aften”, hvor bandet Petrols igen i år står for musikken.

I øjeblikket turnerer Dodo & the Dodos landet rundt med deres akustiske koncert, som melder udsolgt de fleste steder. Så Dodo & the Dodos er mere populære end aldrig før og de klar til at få en fyldt Stensbohal til at gynge med alle deres kendte numre, som Sømand af verden, Vågner i natten, Pigen med det røde hår og mange mange andre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...