Landsbykoret i St. Brøndum - glæder sig til årets julekoncert, som i år er programsat til 11. december

ST. BRØNDUM: Gennem efterhånden 27 år er der opbygget en dejlig tradition i St. Brøndum Kirke, hvor baptist-spejderne går i Lucia-optog, før Landsbykoret St. Brøndum afholder julekoncert.

I år sker det tirsdag 11. december, og ganske som tidligere år har korets dirigent, Elisabeth Svenstrup, sammensat et varieret program af gammelkendte og nyere julesange og Christmas Carols.

Indimellem optræder korsangerne også med oktetter, duetter og solosang, og tilhørerne vil også selv få lejlighed til selv at synge med på et par af de kendte og elskede julesalmer.

På programmet står bl. a. Leonard Cohens ”Halleluja”, ”Juletræet med sin pynt”, ”Have yourself a merry little Christmas”, og vinderen af Danmarks Radios julesang-konkurrence i 2015 ”Hvad er det, der gør jul til noget særligt”.

I år vil pianisten Lili Olesen akkompagnere sangen på klaver.

Efter koncerten vil der være et beskedent traktement i Forsamlingshuset.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...