TILBUD: Hjerteforeningen Mariagerfjords ”hjerterum” i Hadsund Kulturcenter

MARIAGERFJORD: Trænger du til en god hjertesnak og til at dele dine bekymringer over din hjertesygdom med andre - så oprettes nu et ”hjerterum” til formålet.

Hjerterummet indviede Hjerteforeningen i Mariagerfjord mandag aften i Hadsund Kulturcenter sit nye hjerterum.

Et nyt mødested for borgere og pårørende med hjertesygdom.

Men samtidig et uforpligtende sted, hvor inspiration og erfaringer med hjertesygdom deles.

Hjertemotion i Hadsund, Arden og Hobro hører til de faste aktivitet i Hjerteforeningen.

Det er altid meningsfyldt at mødes med gode relationer til ugentlige bevægelsesaktiviteter.

Så er du nemlig sikker på, at du kommer af sted viser erfaringer.

Hjertemotion på hold

Langt de fleste deltagere gentegner sig hjertemotion sæson efter sæson.

- De kan ikke undvære den gode træning og det hyggelige fællesskab, fortæller Dorthe Lykke Olesen, som er koordinator for de syv ugentlige hold.

Tænker du at prøve det tilbud af, skal du kontakte LOF Mariagerfjord for en gratis prøvegang.

Der er ganske få ledige pladser på flere af holdene.

Holdtiderne finder du på lof.dk/mariagerfjord-rebild.

De gode erfaringer med at indbyde til madværksted for bedsteforældre og børnebørn er taget med ind i 2020 programmet. Der er planlagt to nye forløb i foråret – denne gang i samarbejde med Mariager Skole.

Hjertecafé i Hobro

Og 3. marts indbydes til Hjertecafe i forbindelse med årsmødet.

Arrangementet foregår på Hobro Bibliotek og foredraget hedder ”Tillykke med min Hjertesygdom”.

Hør, hvordan blodproppen har været en af de bedste livsoplevelser for 41 årige ”Jesper”.

- Det kan lyde mærkeligt, men når man ligger på ryggen i en ambulance med udrykning og ikke ved, om man skal dø, vågner man op og begynder at tænke over livet, erfarede foredragsholderen bogstaveligt på egen krop

Du kan altid læse mere om Hjerteforeningens mange kurser og arrangementer på hjemmesiden mariagerfjord.hjerteforeningen.dk/

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...