Lørdag slog Anders Mark Gadegaard det perfekte slag på Spar Nord 3 i Rold Skov Golfklub

Lørdag den 27. juni 2020 slog Anders Mark Gadegaard det perfekte slag på Spar Nord 3 i Rold Skov Golfklub. Anders Mark Gadegaard gik lørdag 27. juni en træningsrunde samen med sin bror Simon og Mads, de var begge vidner til det perfekte slag. Det var den første Hole in one til Anders, oplyser Rold Skov Golfklub.

- Anders har jagtet dette slag i 10 år, blandt andet som deltager i elitetruppen i Rold Skov Golfklub, så der var naturligvis stor jubel da de tre golfkammerater så bolden falde i hul efter kun et slag, skriver golfklubben.

Anders Mark Gadegaard ved hullet. Privatfoto

Efter runden kunne eliteudvalgsformand Kjell Kongsvang overrække den traditionelle flaske whisky fra Bisgaard Vinhandel til Anders på terrassen ved klubhuset, så der var whisky til alle på klubben terrasse.

Et slag som det Anders slog lørdag er det ikke alle golfspillere der oplever selv om de har spillet i mange år, der skal dygtighed og måske en lille smule held med til at sikre et af de største slag i golfen.

- Anders ønskes et stort tillykke og vi er sikre på at jagten på det næste Hole in One starter så snart Anders kommer på golfbanen igen, skriver golfklubben.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...