HØRELSE: Du behøver ikke være medlem for at møde frem 18. februar

HOBRO: Høreforeningen Mariagerfjord Lokalafdeling holder årsmøde 18. februar i Y`s Mens Centret, Ålykkevej 6 i Hobro.

Her kan du høre om planerne for det kommende år.

Høreforeningen har fokus på at forbedre vilkårene for mennesker med lyd- og høreproblemer.

Foreningen arbejder i 2020 særligt for behandlingsgaranti for høreapparatbehandling, en høj kvalitet i behandlingen og et mindre opdelt system.

Høreforeningen er ikke kun en forening for mennesker med hørenedsættelse, men arbejder også for mennesker, der lider af tinnitus, lydfølsomhed eller svimmelhed og balanceproblemer.

- Årsmødet er en god mulighed for at blive klogere på vores arbejde, inviterer Kurt Mortensen, formand for Høreforeningen Mariagerfjord Lokalafdeling.

Efter årsmødet spises stegt flæsk og persillesovs/kartofler.

Alle er velkomne til at deltage i årsmødet.

Også dem, der ikke forlods kender til Høreforeningen eller høreområdet.

Kun medlemmer har stemmeret.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...