Johanne Grønkjær står i spidsen for Hobro Kammerorkester, når orkestret 19. november giver koncert i Skørping Sognegård

SKØRPING: En purung dirigent og en flok erfarne kammermusikere.

Det er set up’et, når Hobro Kammerorkester tirsdag 19. november giver efterårskoncert i Skørping Sognegård.

Hobro Kammerorkester er et amatørorkester, bestående af 18 musikere.

I forbindelse med koncerten i Skørping dirigeres de af Johanne Grønkjær, der har gennemgået Danmarks Radios Malko-dirigentskole og som så sent som i 2018 modtog Rebild Musikpris.

På programmet for koncerten står musik af Schubert, Mozart, J. S. Bach og Järnefelt.

Man kan bl.a. høre Mozarts ”Andante for fløjte og orkester” med Bent Selchau som solist, J. S. Bachs Brandenburger Symfoni, Berceuse af Järnefelt samt første sats af Schuberts ufuldendte symfoni.

Der er gratis adgang til koncerten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...