NETVÆRK: Stopfyldt til inspirationsaften hos Rebild Porten og Business Rebild

REBILD: Hvordan arbejder influencers, og hvordan kan de tænkes ind i en lokal sammenhæng?

Det var der mulighed for at blive klogere på, da RebildPorten og Business Rebild forleden havde inviteret til inspirationsaften og nytårskur med temaet “Influencers”.

- Ved fælles arrangementer på tværs af turisme og detail i Rebild kommune, sikrer vi synergi og vidensdeling.

- Og det er fantastisk med så stor opbakning, at vi måtte melde udsolgt.

Kompetenceudvikling

- Det giver os en klar indikation af, at der efterspørges kompetenceudvikling og netværk på tværs, siger erhvervs- og turistchef Jane Bejlegaard Lindberg.

Rebecca Green Cupido, markedschef for Tyskland, Holland og England hos VisitNordjylland, fortalte om VisitNordjyllands brug af influencers - og om de praktiske foranstaltninger, man som virksomhed skal huske i den forbindelse.

Influencere

Derudover holdt Camilla Framnes, influencer og TV-personlighed, et spændende oplæg om livet som influencer.

Hun omtalte, hvordan et influencer-samarbejde fungerer i praksis.

Herunder, hvad hun får ud af det.

Ifølge Camilla Framnes er det vigtigt at få afstemt forventninger mellem influenceren og virksomheden inden samarbejdet startes, så kemien er i orden.

Både før og efter oplæggene var der tid til, at aktørerne kunne dele erfaringer og netværke på tværs af de to netværk.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...