PRISUDDELING ”Anders Toft Christiansen inderholder alt det, som en drømmetræner skal have”, roser Dansk Forening for Rosport

HADSUND: Torsdag eftermiddag var Hadsund Roklub igen i det nationale søgelys, da klubbens formand, Anders Toft Christiansen modtog Povl Madsens Lederpris fra Dansk Forening for Rosport.

I begrundelsen for modtagelsen hed det blandt andet, at ”Anders Toft Christiansen indeholder alt det, som en drømmetræner skal have: - et kæmpe engagement, - ambitiøs - nærværende.

Han er der for sine roere og ønsker at udvikle dem, og - at kon-kollega at arbejde sammen med”.

Med stor respekt

Blot nogle få at de rosende ord der fulgte med prisen.

Og Jan Poulsen fra hovedbestyrelsen - der overrakte prisen til Anders Toft Christiansen - var heller ikke i tvivl og sagde:

- Mange roere og klubber har gennem årene kigget forundret og med stor respekt mod nok Mariagefjords største elitesport flagskib, Hadsund Roklub. Fantastisk udvikling igennem 89 år.

- At så lille en by så længe har kunnet bryste sig af, at have en så stor velfungerende og aktiv elite og folkelig roklub, det er næsten ikke til at fatte for meget større byer, som min, og specielt jeres ungdomsafdeling har en størrelse, aktivitetsniveau og flotte præstationer, som andre roklubber og byer kun drømmer om, roste Jan Poulsen.

Han fortsatte:

- Rigtig godt gået Hadsund. Det har krævet at i alle har løftet i flok.

- I 1991 etablerede Anders roklubbens ungdomsafdeling og når man ser hvor klubben er i dag, så står jeg tilbage med stor respekt for den rejse, det må have været for dig, og klubbens øvrige frivillige.

Leder ud over det sædvanlige

- Hadsund Roklub har gennem i hvertfald 29 år haft en leder, som er udover det sædvanlige af en ungdomsleder og nu formand.

- Hadsund Roklub udgør i dag et power-center i Hadsund By, og Anders sørger for økonomi til klubben ved blandt at tilbyde overnatningsmuligheder og seneste skud på stammen er en vinterbade-afdeling.

- Anders Toft Christiansen kan jo nok - trods alt - ikke tilskrives alt, men den gode leder bør være lyttende, involverende og uddelegerende og disse egenskaber kendetegner til fulde, dig Anders.

”Vildt venlig og seriøs”

Slutteligt sagde Jan Poulsen, hovedbestyrelsesmedlem i Dansk Forening for Rosport:

- Jeg har oplevet dig som vildt venlig, seriøs og imødekommende - en person - som jeg ved første møde - følte tillid og velvilje for. Det er de ord, som jeg også høre dig omtalt i - i hele Ro-Danmark.

Jan Poulsen overrakte på vegne af DFfR Poul Madsens lederpris 2020 som en æresbevisning til en ”Fortjenstfuld leder”.

Efterfølgende blev der budt på lidt godt til hals og mave i den 89 årige klub i Hadsund.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...