Mariagerfjord Gymnasium håber at skabe tradition hvert år første lørdag i november

HOBRO: Mariagerfjord Gymnasium forsøger nu at søsætte en ny tradition - nemlig en årlig fest for gamle elever.

Ideen skal stå sin prøve lørdag d. 3. november:

Her inviteres studenter fra Mariagerfjord Gymnasium (før Hobro Gymnasium & HF) til fest på skolen

- Vi håber at kunne sætte en ny tradition med en årlig fest for tidligere elever den første lørdag i november, fortæller vicerektor Søren Urup.

- Vi tilbyder gæsterne mulighed for at gå en tur ned af ’memory lane’ på skolens gange, spise sammen med de tidligere gymnasiekammerater og danse til livemusik.

Starturn spiller

I år er bandet er ingen ringere end Starturn, der - selvfølgelig - består af tidligere elever, tilføjer Søren Urup.

Idéen til festen udspringer af et nyt netværk for tidligere gymnasieelever fra Hobro.

Netværket findes som en lukket Facebook-gruppe, der har fået navnet Gym 4 Life, hvor alle årgange og lærere mødes.

Her kan gruppens medlemmer bruge hinanden og søge råd i forbindelse med fx uddannelsesvalg og jobsøgning.

Netværkstanken

Samtidig giver netværket mulighed for, at gymnasiet kan trække på medlemmernes viden og erfaringer og inddrage dem i undervisningen på skole

- I dag er networking og hele netværkstanken væsentlig i forhold til jobsøgning, arbejdsliv og karrierevalg.

Det handler om at skabe et stærkt netværk, og det sker ikke kun digitalt, men også når mennesker mødes.

Derfor håber vi at se en masse tidligere elever på gymnasiet 3. november, inviterer Søren Urup.

På hjemmesiden https://mf-gym.safeticket.dk/events kan festbillet med tre retters menu købes.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...