Oplev Andre Rieus populære sommerkoncerter på lærredet i Skørping

SKØRPING: Efter nogle ugers sommerpause bliver der atter liv i Kinorevuen i Skørping 27. og 28. juli.

Masser af liv endda, idet et af biografens første tiltag efter ferien bliver to transmissioner fra violinisten Andre Rieus populære sommerkoncerter i hjembyen Maastricht i Holland.

Sommerkoncerterne i Maastricht tiltrækker hvert år fans fra alle verdenshjørner, og i år afvikles koncerterne under overskriften ”Skal vi danse?”.

Med sig på scenen har André Rieu sit eget Johann Strauss Orchestra, sopraner i verdensklasse, The Platin Tenors og en række særlige gæster.

Publikum i biografen bliver oven i købet også inviteret med bag scenen og får mulighed for at opleve et eksklusivt interview med André Rieu.

Biografgængerne i Kinorevuen i Skørping kan enten vælge, om de vil tilbringe lørdag aften eller søndag eftermiddag i selskab med violinisten og hans mange dygtige musikere.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...