Billeder som dette fra en byfest i Skørping er Lokalhistorisk Arkiv for Skørping Kommune stærkt interesseret i. Måske kommer nogle af dem frem i lyset i forbindelse med Arkivernes Dag på lørdag. Privatfoto

På lørdag inviterer Lokalhistorisk Arkiv for Skørping kommune indenfor til en snak og et kig i magasinerne

SKØRPING: Lørdag 10. november inviterer Lokalhistorisk Arkiv for Skørping kommune indenfor til en snak og et kig i magasinerne.

Der vil i dagens anledning være en lille udstilling af brudebilleder fra 1895 og op gennem tiderne - og desuden billeder fra et valgmøde i Bælum, fra en grundlovsfest i Terndrup og fra byfester i Skørping, Terndrup og Blenstrup.

Dagens gæster er også selv mere end velkomne til at tage billeder med fra gamle dage - eller nyere tid.

- Alt der afleveres eller lånes arkivet bliver gemt. Hvis ikke, bliver det glemt, påpeger Betty Nielsen, som er webmaster for arkivet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...