Jarl Ardens gamle ”drenge” slutter efterårssæsonen med otte sejre og en målscore på 29-8

Forårssæsonen blev aflyst på grund af corona, men da efterårssæsonen omsider blev skudt i gang var spillerne på Jarl Ardens Grand Old Boys-hold hverken gået ned på ekstra corona-kilo eller manglende kampform. Tværtimod har de i løbet af efteråret fejret al modstand af fodboldbanen.

Onsdag blev sæsonens sidste kamp spillet, og efter en 3-1 sejr over et ellers velspillende Haverslev IF/Sylvia-mandskab, kunne holdet se tilbage på otte kampe, der havde resulteret i otte sejre og en målscore på 29-8. Med andre ord fuldt hus til de gæve gutter.

I anledning af det flotte efterår spillede holdet sæsonens sidste kamp i nyt spillersæt med guldtryk. Men selve sejrsceremonien blev der ikke lavet om på… Sejrssang og et par lunkne slotspilsnere…

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...