FRANCHISE-TAGERE: Jeanette Brandt og Birgitte Klitgaard Nielsen udvider

Jeanette Brandt, der driver frisøsalonen Park By Brandt i Støvring, udvider sine aktiviteter til også at omfatte Aalborg.

Hun overtager frisørsalonen i Vingårdsgade 17 efter Egon Lassen, der siger farvel og tak med udgangen af denne måned.

Jeanette Brandt bliver dog ikke alene om at drive salon i den nordjyske hovedstad.

Frisør Lassen og Eriksen overtages nemlig af makkerparret af Jeanette Brandt og Birgitte Klitgaard Nielsen, der er franchise-tagere i kæden Park.

Og salonen skifter nu navn til Park Styling.

- Vi glæder os rigtig meget til at åbne i Vingårdsgade, siger Jeanette Brandt.

- Vi har først og fremmest nogle dygtige frisører, og vi vil derudover tilføre endnu mere luksus og hygge med massagevask, barberchair og caféområde.

Travlt på alle fronter

Udover salonen i Støvring, hvor hun også bor, er Jeanette Brandt mor til tre børn.

Hun har travlt til hverdag, så derfor lå det ikke lige i kortene, at hun skulle stå bag endnu en frisørsalon.

- Men det blev helt afgørende for mig, at det er Lassen og Eriksen, det handler om.

Alle kender den salon, som længe har ligget i Vingårdsgade, og mange har et forhold til den, siger Jeanette Brandt, der tidligere selv har boet i Aalborg i en årrække.

- Min tanke var, at man da ikke bare kan lukke Lassen og Eriksen som salon - det går ikke, pointerer hun.

Park - landsdækkende kæde

Som nævnt betyder ejerskiftet, at salonen bliver en del af den landsdækkende kæde Park, der gerne vil bidrage til at værne om miljøet.

- Produkterne er veganske, og vi bruger kun vores egen serie. Desuden har vi vores eget pantsystem, så man får 20 kroner tilbage, når man afleverer tom emballage.

Vi genanvender så meget, vi kan - og vi prøver at være så grønne som muligt, forsikrer 39-årige Jeanette Brandt.

Hun har drevet frisørsalon i Støvring de seneste 10 år.

Og det er også i sin egen forretning, at Jeanette Brandt hun fandt sin nye forretningspartner, idet Birgitte Klitgaard Nielsen både er frisør og uddannelsesansvarlig.

Som hidtil i Støvring

De to lægger vægt på, at salonen i Støvring fortsætter som hidtil.

På skift vil de være at finde i de to forretninger.

Park Styling i Vingårdsgade får i første omgang syv ansatte.

Indtil videre har tre af de allerede kendte ansigter fra Lassen og Eriksen valgt at fortsætte som frisører hos de nye ejere.

Park Styling åbner i Vingårdsgade 10 februar.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...