Laura Bisgaard har afsluttet sin 2-årige EGU-uddannelse på Sortebakkeskolen i Nørager

NØRAGER: Laura Bisgaard har afsluttet sin 2-årige EGU-uddannelse på Sortebakkeskolen i Nørager.

Laura har arbejdet i både SFO og skoleboden. Lauras EGU har været tilrettelagt med kurser i hygiejne og indenfor pædagogik og omsorg. Hun vil blive husket for sit gode humør og glimt i øjet.

Laura ønsker at fortsætte sin videre uddannelse på VUC.

I Rebild Kommune er det Rebild Produktionsskole, der står for EGU-uddannelsen. Uddannelsen er for unge under 30 år, som ønsker en praktisk uddannelse i en virksomhed. Rebild Produktionsskoles vejledere er behjælpelige med at finde lokale virksomheder, som har lyst og behov for en EGU-elev.

EGU-uddannelsen er et 2-årigt kompetencegivende uddannelsesforløb. Uddannelsen tilrettelægges så den bedst muligt tilgodeser elevens kvalifikationer og ønsker, samtidig med at den tilpasses virksomhedens behov og forudsætninger. Uddannelsen tager et praktisk udgangspunkt, hvilket giver eleven en solid praktisk arbejdserfaring.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...