Rikke Støvring og Jonas Mebus har begge afsluttet en 2-årig EGU-uddannelse

REBILD: Rikke Støvring er netop blevet færdig med sin 2-årige EGU-uddannelse indenfor detailhandel hos Meny i Skørping. Meny Skørping har været yderst tilfreds med Rikkes indsats, og har efterfølgende tilbudt hende fastansættelse. Rikke har gennem elevtiden været flittig og mødestabil og meget interesseret i branchen. Hun har udviklet sig meget både fagligt og personligt i uddannelsestiden.

Desuden er Jonas Mebus blevet færdig med sin 2-årige EGU-uddannelse hos Jem & Fix i Støvring. Jonas har arbejdet i både butik og på lageret. Jonas’ indsats har været kendetegnet af hans store engagement og positive indstilling til både arbejde og kollegaer. Jonas ønsker fortsat at arbejde indenfor byggemarkedsbranchen.

I Rebild Kommune er det Rebild Produktionsskole, der står for EGU-uddannelsen. Uddannelsen er for unge under 30 år, som ønsker en praktisk uddannelse i en virksomhed. Rebild Produktionsskoles vejledere er behjælpelige med at finde lokale virksomheder, som har lyst og behov for en EGU-elev.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...