Årets sommerkoncert disker blandt andre op med Jacob Dinesen

ØSTER HURUP: Den årlige sommerkoncert - der foregår ved boldbanerne i Øster Hurup lørdag 20. juli - byder på fire, gode og populære kendisser.

Det danske coverband Queen Machine” spiller megahits som We Will Rock You, I Want to Break Free og We are the Champions.

Jacob Dinesen leverer americanarock inspireret af keltisk folkemusik.

Birthe Kjær med Feel Good Band går på scenen med masser af hits fra dansktoppen.

Endelig sætter kopibandet Gasbox med både Kim Larsen og Gasolin sange fut i festlighederne, når de går på scenen, så det er et forrygende program, der er lagt op til.

Koncerten starter lørdag eftermiddag og slutter med after-party med dj og masser af ørehængere.

Jacob Dinesen

De seneste to år har den kun 23-årige Jacob Dinesen fra Tønder arbejdet ihærdigt for at følge med den voksende efterspørgsel i kølvandet på udgivelsen af albummet Brace Against The Storm.

Albummet gik direkte ind som nummer 1 på albumhitlisten, og Dinesen fik overrakt en guldplade for over 10.000 solgte eksemplarer umiddelbart efter udgivelsen - og modtog på sin 22 års fødselsdag platin for mere end 20.000 solgte eksemplarer hvilket betyder, at Jacob Dinesen er brudt igennem for alvor.

Især med nummeret Roll With Me, der i flere uger var P4’s mest spillede nummer, har den unge sønderjyde modtaget roser for sin unikke og store stemme, sit sangskriverhåndværk og sit sympatiske sønderjyske sind.

2017 et godt år

2017 var et godt år for ham.

Med et salg på langt over 25.000 solgte billetter og mange flere albums er der ikke længere tvivl om talentet– fremtiden tilhører Jacob Dinesen.

Nu er Jacob Dinesen ude med sit 3 studie album ”Found It” der indeholder singler som - ”Take Her Away”, ”The World Before My Feet”, ”Never Run” og ”Into Your Arms”.

Birthe Kjær

Turnerer med det store band, ”Feel Good Band”, som består af rytmegruppe, 3 blæsere samt 2 korpiger, i alt 9 personer, under ledelse af kapelmester Ronnie Flyvbjerg. Ronnie er et kendt ansigt på TV Charlies ”Fællessang i Mariehaven”.

Repertoiret spænder helt fra starten af Birthe Kjærs karriere med sange som ”Pas på den knaldrøde gummibåd”, ”Sommer og sol”, og ”Tennessee Waltz” – alle sange, som publikum kan synge med på.

Desuden optræder hun med sine korpiger i medley’er over danske såvel som udenlandske grandprix sange.

Det hele blandes med de swingende evergreens fra Birthes album ”Smile”, som hun udgav i 2011, med sange som ”Such a night”, ”For once in my life” og naturligvis Chaplins ”Smile”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...