Mange børn og unge kigger mere på mobiltelefonen end på hinanden... Foto: Colourbox

Arrangementet holdes i Skørping Idrætscenter

REBILD: Synes du også, at du dit barn sidder for længe ved computer, iPad eller foran fjernsynet? Måske bliver der ballade eller sure miner når du siger stop? Eller er du fagperson og oplever, at børn og unges forbrug af digitale medier har taget overhånd? Du er langt fra alene! Tusindvis af danske børnefamilier, institutioner, skoler og SFO’er er fanget i et elektronikspind.

Med det udgangspunkt har specialuddannet sygeplejerske Tina Bjørn arrangeret et foredrag i Skørping Idrætscenter, der handler om, hvad for meget skærmtid egentlig gør ved vores børn, og hvordan det påvirker familielivet og det sociale fællesskab.

Foredragsholder er Jonna Jepsen, som har mange års erfaring med børn og unge. Jonna Jepsen vil fortælle om den nyeste viden på området og give mange konkrete råd til både forældre og fagpersoner, som i deres dagligdag i skoler og institutioner mærker konsekvenserne af afhængigheden af de digitale medier.

Foredraget afholdes i Skørping Idrætscenter den 26. september fra kl.18.30-21.00, og billetter kan købes på www.flexbillet.dk/tina-bjoern

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...