Professor i musikterapi Hanne Mette Ridder fra Aalborg Universitet gæster Arden på torsdag

ARDEN: Torsdag den 28. november kan Ældre Sagen i Arden præsentere et foredrag med professor i musikterapi Hanne Mette Ridder fra Aalborg Universitet. Hun kommer og fortæller om det positive samvær med mennesker med demens gennem musik og sang.

For Hanne Mette Ridder er musik meget mere end blot noget, man kan underholde sig med. Musik er simpelthen en menneskeret, som alle bør have adgang til den. Dette gælder ikke mindst, når man er ramt af demens. Netop her kan musik virkelig gøre en forskel. Men det kræver, at vi gør brug af den. Og det er langt fra alle, som gør.

Hanne Mette Ridder vil inspirere til at flere aktivt bruger musikken i deres daglige arbejde med mennesker med demens, og det skal vel at mærke ikke kun være dem, ’der kan’ i forvejen. For alle kan.

Det afgørende er ikke, om man synger rent, det er sagen ganske uvedkommende. Det afgørende er, at man ved at bruge musik rent faktisk formår at aktivere den demensramte på en måde, som ellers kan være meget vanskelig.

Mariagerfjord kommune har netop lige modtaget årets Demenspris for deres demensindsat, og her er det netop musikterapi som er startet op på demensplejecentret Skovgården i Hadsund, der har været udslagsgivende for, at prisen gik til Mariagerfjord kommune, der er i gang med at udvide brugen af musik til også at omfatte hjemmeplejen.

Netop det har Hanne Mette Ridder været en stor inspiration til. Så kom og hør hende fortælle torsdag den 28. november kl. 14.00 i Kulturhuset i Arden. Der er gratis adgang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...