Lørdag 27. og søndag 28. april er det Arden Kulturhus, der lægger lokaler til

ARDEN: Udstillingerne i Østhimmerlands Kunstforening ”Kilden” går traditionelt på tur mellem Rebild og Mariagerfjord Kommune. Lørdag 27. og søndag 28. april er det Arden Kulturhus, der lægger lokaler til. Swing Time Jazzband leverer musikken til ferniseringen lørdag formiddag, og selve udstillerne er smykkedesigner Karin Riis, Thornby, og kunstmaler Rita Andersson, Hjallerup.

Karin Riis laver unika sølvsmykker og drivtømmerkunst. Smykkerne er primært fremstillet i sterlingsølv, mens drivtømmeret i Karin Riis’ hænder bliver forvandlet til flag, engle, ikoner og små skulpturer.

Kunstmaler Rita Andersson bygger sine malerier op omkring farver og konturer. Farven er den stemningsskabende del med en dominans af blå toner.

Udstillingen er åben fem timer lørdag og tre timer søndag.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...