Orangeriet Nandina i Gravlev valgt at sætte fokus på sommerfuglebuske med et særligt arrangement

GRAVLEV: Igen i år har Orangeriet Nandina i Gravlev valgt at sætte fokus på sommerfuglebuske med et særligt arrangement.

Det foregår 18. august, hvor havekonsulent Aksel Sørensen vil være til stede - klar til en snak om både sommerfuglebuske og andre haveplanter.

Derudover kan besøgende få udleveret en liste over de sorter, orangeriet i Gravlev har udplantet - og benytte den til egne notater.

I Orangeriet Nandina blev der i alt udplantet 24 forskellige sorter i foråret 2018, fordelt på gamle og nye sorter.

Stort set alle kom godt gennem selve vinteren, og stod med de gamle blade først på foråret, men nogle frostnætter sent på foråret blev alligevel årsag til lidt frostskade og bladene faldt af.

Nu er nogle sorter cirka mandshøje, mens andre er væsentlig lavere, bl.a. også fordi disse sorter ikke bliver så høje.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...