ÆLDRE:Ved årsskiftet var antallet faldet til 283 medlemmer

SØNDERUP/SULDRUP: På Sønderup Suldrup Seniorers generalforsamling kunne formand Arne Asp i sin beretning fortælle, at der var ved årsskiftet var 283 medlemmer.

En mindre tilbagegang i forhold til sidste år.

De tilbageværende medlemmer bakker til gengæld godt op om foreningens forskellige aktiviteter.

Herunder spis sammen-arrangementerne på Suldrup Kro, der fast samler mellem 60 og 90 personer.

Lene Christiansen, Conny Nørhave og Jonna Pedersen var alle på valg til bestyrelsen.

Sidstnævnte ønskede ikke genvalg, og i hendes sted blev Bent Mathiasen valgt.

Den samlede bestyrelse for Sønderup Suldrup Seniorer har efterfølgende konstitueret sig med Arne Asp som formand, Klavs Hansen som næstformand, Lene Christiansen som kasserer, Bent Mathiasen som sekretær og Conny Nørhave og Kirsten Jørgensen som øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...