Rold Skov Golfklub støttede Erik Kolmos golfmål om at spille på 200 golfbaner i Danmark, inden sygdom bremser ham

ROLD: Tre medlemmer af Rold Skov Golfklub kunne for nylig konstatere, at deres sport gavner... De tre spillede nemlig 18 huller golf med Erik Kolmos, der er 65 år og skleroseramt. Han har haft sygdommen siden han var 27 år. De første 20 år dog uden at vide det.

En god ven har lavet et væddemål med Erik. Om Erik kunne nå at spille samtlige knap 200 golfbaner i Danmark, inden hans sygdom ville sætte en stopper. Denne målsætning faldt bestyrelsesmedlem i Rold Skov Golfklub, Bjarne Villadsen, over på Facebook i foråret, og der blev straks blev sendt en invitation afsted til Erik om at spille i Rold Skov Golfklub.

Erik er en sej pensionist, som altid har sat sig mål - og nået dem. I starten af sit sygdomsforløb, hvor han stadigvæk kunne løbe, nåede han at løbe hver dag i over 1.500 dage. I gennemsnit var løbsdistancen 4,7 km. Nu er målet om at spille alle golfbaner i Danmark på vej til at blive opfyldt. Erik forventer, at målet er nået i september 2019. Hvis ellers ikke sygdommen sætter ind med væsentlig forværring.

I dag er Erik Kolmos lykkelig over, at have golfen som aktivitet. Han glæder sig over, at man i golfsporten kan dyste mod hvem som helst, uanset niveau, alder, køn og handikap. Erik er af den opfattelse, at såfremt han ikke havde haft golfen som hobby, og den træning som sporten giver ham både fysisk og psykisk, ville han for længe siden været bundet til en kørestol. Erik er meget realistisk, og ved godt, at den uundgåelig når man er skleroseramt. Men han har på alle måder bevist, at golf gavner!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...