Igen blev der hurtigt udsolgt til Niels Hausgaards koncert i Skørping.

SKØRPING: Når jeg siger, at der i Skørping altid bliver lynhurtigt udsolgt til Niels Hausgaards koncerter…

Sådan var det også i år, hvor Niels Hausgaard giver koncert på KulturStationen torsdag den 30. januar. Men alle billetter er revet væk.

”Du ved, hvad jeg mener” er også titlen på Niels Haugaards nye koncert, hvor sjældent to aftener i træk er ens.

Selv siger han, at det hele står og falder med, hvor god kontakt, han opnår med publikum. Han har turneret landet tyndt siden 1972 og spiller lige gerne i øst som i vest.

Hans erfaring er, at vi er forbavsende ens i Danmark. Vores lyd og hastighed varierer efter, hvor tæt vi bor, men ellers er der ikke meget forskel. Heldigvis er vi meget uenige om mange ting, ellers var det ikke til at holde ud, mener han. Hans yndlingsofre er de nærige, de selvretfærdige, de opstyltede, dem der smasker ved bordet, de uvenlige o.s.v.

For Hausgaard har det unikke, det specielle, særlingene aldrig været godt stof. Det er det almindelige af det almindelige, der interesserer og morer ham. Det der kan betegnes som vores fælles skæbne, f.eks. religion og politik, samfundsforhold i det hele taget. Som han siger:

- Det skal vi tale om. Det er fundamentet i et demokrati. Vi skal ikke diskutere for at blive enige, men for at rumme mere og komme videre.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...