Borgerforeningen får besøg af to demensven-instruktører

REBILD: Rebild Kommune vil gerne være en demensvenlig kommune og Skørping Borgerforening vil også gerne være en demensvenlig forening. Derfor får foreningen besøg af to demensven-instruktører - Else Marie Dahlbom og Jette Ulstrup Nielsen. Det sker onsdag den 16. januar 2019 kl. 14.00 i Salonen på KulturStationen.

De to instruktører vil give en indsigt i, hvordan en person med demens oplever verden. De vil også fortælle om, hvordan man som pårørende eller ven/bekendt gør en positiv forskel for mennesker med demens. Der bliver lejlighed til at stille spørgsmål.

Arrangementet er gratis og foreningen giver en kop kaffe med kage. Man er velkommen til at tage venner/naboer eller pårørende med.

Tilmelding senest 14. januar 2019 til medlemskonsulent Hanne Mortensen, tlf./sms 50490645 eller mail: hannem@live.co.uk. Der er maks. plads til 50 personer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...