Børnene får rig lejlighed til at træne motorikken, når de hver mandag formiddag indtager gymnastiksalen

KONGERSLEV: Efteråret har ramt den kommunale dagpleje i Kongerslev, og selvom vejret kan være lumsk og udfordrende, giver dagplejerne alligevel børnene mulighed for at udfolde sig motorisk.

I efterårs- og vintermånederne mødes alle dagplejerne således hver mandag formiddag i gymnastiksalen i Kongerslev Idræts Forening. Her bliver der blandt andet øvet kolbøtter, leger med bolde, faldskærm, hoppe, danse, sanglege og balance.

- Det er rigtig dejligt at alle kan mødes og være sammen på kryds og tværs hvor børnene lærer hinanden og ikke mindst de andre dagplejer bedre at kende, siger Else Marie Jensen fra Dagplejen Kongerslev.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...