Mogens Slot Knudsen (t.v.) har givet stafetten som administrerende direktør videre til Jesper Stecher Madsen

BÆLUM: C.F. Nielsen A/S, den 130 år gamle virksomhed i Bælum i Himmerland, der producerer briketpressere og som i 2018 blev overtaget af den tyske virksomhed RUF Briquetting Systems, har fået ny administrerende direktør.

Valget er faldet på den 58-årige nordjyde Jesper Stecher Madsen, der kommer fra en stilling som administrerende direktør i firmaet Danfoil A/S i Svenstrup.

Ansættelsen sker planmæssigt, da det efter overtagelsen hele tiden har været meningen, at direktør Mogens Slot Knudsen skulle drosle ned.

- Jesper Stecher Madsen har tidligere arbejdet med produktion, udvikling og salg af kompressorer og marksprøjter til hele verden, og besidder dermed den tekniske -og salgsmæssige erfaring vi har været på udkig efter henover det sidste års tid, udtaler tidligere administrerende direktør, Mogens Slot Knudsen, der forbliver en del af C.F. Nielsen A/S indtil sommeren 2020, hvor fokus bliver salg, marketing og udviklingsprojekter. Herefter fortsætter arbejdet på konsulentbasis samt medlem af den overordnede bestyrelse.

Jesper Stecher Madsen er tiltrådt stillingen pr. 1. december 2019.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...