REFLEKTION: Vikarierende sognepræst i Als og Øster Hurup, Peter Grove, reflekterer over afdøde digter Dan Turells ”Hyldest til Hverdagen”

MARIAGERFJORD: Det siges ofte ved trinitatis, at nu er de kirkelige højtider forbi.

Hidtil har vi haft fest og farver, men herfra kun den grågrumsede hverdag, selv når det er søndag.

Men vi har brug for både hverdagen og trinitatistidens hverdagssøndage, som er ikke bare gråt i gråt.

Hverdagssøndagene er heller ikke mindre festlige end højtiderne, for de handler om det samme: Jesu komme med godt budskab til os.

Også utryg og smertefuld

Dan Turells ”Hyldest til hverdagen” priser den for alt det fortrolige – fra morgenkysset over kaffelugten til turen til købmanden.

Og uanset dens ”irritationer”, som ”ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang”.

Digteren holder af alle de dagligdags rutiner hjemme og i byen. Af ”den lille hurtige på den lokale”.

Det er fint nok med fester, men: ”Jeg holder af hverdagen”.

Denne hyldest har en kristen baggrund. Ikke, at digtet skulle have et kristent indhold, eller at Turell ville have med kristendommen at gøre.

Men fremhævelsen af det hverdagslige kom til med den.

Eksempelvis var der i antikken en tendens til modsat at hæve sig over det sanselige og dagligdags.

Det er måske letkøbt blot at bifalde hyldesten til hverdagen.

Det kan vi ikke alle. Hverdagen kan være utryg eller smertefuld. Eksempelvis som følge af mit eget eller andres svigt.

Ungen i digtet, som skulle hentes, trådte for få år siden frem med en hjerteskærende beretning om, hvordan hverdagen var for hende.

Faderens ”lille hurtige på den lokale” blev ofte til mange. Beretningen handler om omsorgssvigt.

Bjerget versus dagligdagen

Et interview med datteren har overskriften: ”Mindst af alt holdt hun af hverdagen”.

Det, søndagens evangelium fortæller om, udspiller sig på et bjerg, og bjerget står for modsætningen til det dagligdags og også til, hvad vi formår.

Men fra bjerget sender Jesus os ned til hverdagen igen, hvor vi lever vores almindelige liv.

Han siger noget, vi skal gøre hernede: holde alt, hvad han har befalet os. Det vil sige elske vores næste som os selv.

Gør vi så det? Det må enhver overveje med sig selv. Buddets ordlyd antyder dog, at vi snarere elsker os selv.

Men Jesus taler også om dåben – en henvisning til evangeliets kærne: Guds nåde og tilgivelse.

Den befaling, vi godt kender

Vi har brug for noget, der kommer oppe fra bjerget til os i det lave.

For at blive mindet om den befaling, vi godt kender, men næppe retter os efter.

Men især behøver vi nåden. Derfor har vi også brug for søndagene.

Det giver et lidt andet perspektiv på hverdagen end digtets.

Det udtrykkes eksempelvis i Johannes Møllehaves salme ”Nåden er din dagligdag”.

Nærmest et modstykke til digtet.

Den siger, at hverdagen er nåde, ligesom bare at være til og leve sammen med andre er nåde.

Og så er nåden det ord, der særlig lyder om søndagen:

Nåden er et ord fra Gud

over alle dage.

Nåden er, når alt er tabt,

at få alt tilbage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...