Hook Herrera forvandlede Kulturhus i Arden til bluesclub i New York

ARDEN: Den amerikanske bluesmusiker, sanger og mundharpe-virtuos Hook Herrera forvandlede lørdag aften de hyggelige og intime rammer i Kulturhuset i Arden til noget, der kunne forveksles med en bluesclub i New York.Med sin karismatiske fremtoning og store erfaring som solist og sideman hos et hav af kendte bluesmusikere, fik han hurtigt skabt en tæt og intens stemning blandt publikum. Hook Herrera fik et yderst kvalificeret medspil fra et meget veloplagt Helping Hand Band. Med en stram og solid rytmegruppe bestående af Nello Mogensen på bas og Mads Andersen på trommer blev der plads til meget flotte soloindslag. Publikum drog hjem i stormvejret med en herlig varm bluesfeeling

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...