Mangeårig efterskoleforstander i Bælum har skrevet en bog om at være barn af arbejderbevægelsen og velfærdssamfundets udvikling

BÆLUM: En fortælling om at være et barn af arbejderbevægelsen og et produkt af velfærdssamfundets udvikling. Sådan beskriver forfatter Berno Jacobsen sin nye bog.

Berno Jacobsen var i over 15 år efterskoleleder på Østhimmerlands Ungdomsskole i Bælum. I dag er han flyttet tilbage til barndomsbyen Saltum, efter han er gået på efterløn.

Bogen har titlen ”Tag ansvaret for friheden”. Det er en politisk filosofisk bog, der tager udgangspunkt i hans livserfaringer, spirituelle oplevelser og prægningen af Grundtvig og Marx. Det fortæller Berno Jacobsen.

- Derudover handler den om at være stolt af at være vendelbo og dansker, om at bo uden strøm, om lykke, frigørelse, fællesskaber og undervisning. Den handler også om at blive helbredt i et buddhistisk kloster og om perspektiv, frihed, lighed, broderskab, ledelse, globalisering, bæredygtighed, økonomisk demokrati, liberal socialisme og om det revolutionære, lyder det fra forfatteren.

Berno Jacobsen har tilbragt 46 år væk fra Saltum, hvor han har været skoleinspektør, friskoleleder på Hannæs og forstander på ØU Efterskole for det kreative og kunstneriske i Bælum.

- Konklusionen er, at mit håb er en verden, hvor vi tager ansvar for friheden og sikrer lighed til frihed og fællesskab i en verden, hvor menneskene har frihed og rum til at se, opleve og stabe - samt til at forundres og betages, hvor menneskene tør lade livet komme nært, slutter Berno Jacobsen.

Bogen kan findes hos boghandlere og på Saxo.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...