Anlægget er gjort klar til sommeren

SULDRUP: IK Frem Sønderup Suldrups Håndbold og Fodboldafdeling havde forleden arrangeret fælles arbejdsdag, så det i forvejen flotte anlæg vil stå sig godt til sommerens aktiviteter.

De er nemlig nu så småt ved at komme i gang ovenpå Corona krisen med nedlukningen af mange aktiviteter.

Cirka 50 forældre, børn og unge mennesker var mødt op for at hjælpe til. På arbejdsdagen blev der luget, fejet, klippet malet og meget mere.

Som formanden udtalte er det fantastisk at være med i sådan en forening, hvor man hjælpes ad og værner om tingene.

Arbejdsdagen for vedligeholdelse af Suldrup Stadion har været planlagt i længere tid af de to afdelinger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...