For femte år i træk arrangerede klassen på Skørping Skole et julemarked

SKØRPING: AK-klassen på Skørping Skole havde i torsdags deres store julemarked med massevis af julestemning og mange glade besøgende. Det var 5. år i træk, at klassen havde julemarkedet, hvor de solgte brugskunst, julepynt, dekorationer og bød på lækkerier i julecafeen.

- Først og fremmest handler det om at give eleverne en god oplevelse, hvor de er sammen om at skabe en rigtig god dag for dem selv og deres nærmeste. Dernæst bliver der også et økonomisk overskud på dagen, som bruges til elevernes ski-lejrskole først på året, fortæller Janni Bonde, der er afdelingsleder for AK-klassen, som en forkortelse af Adfærd-Kontakt-klassen.

Målgruppen er elever med særlige behov, der profiterer af et skoletilbud med en meget struktureret pædagogik i tilknytning til en folkeskole. Der er 60 elever i AK-klassen, som alle havde en rigtig hyggelig dag i torsdags.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...