Sommeroplevelser: Hver onsdag i juli måned, vil der være fællessang på havnen i Øster Hurup, hvor alle er velkommen

De sidste nye retningslinjer for udendørs forsamlinger har gjort det muligt, mod forventning, at afholde de populære fælles aftensange på havnen i Øster Hurup, arrangeret af Als-Øster Hurup Kirkekor, der synger for.

- Efter at have fået beskrevet arrangementets karaktér, og hvordan det afholdes, har politiet godkendt, at vi kan samles op til 500 syngende personer - og det tror vi, slår til … hvis ikke vejret bliver alt for godt, oplyser Troels Kold.

Betingelserne er, at de centrale retningslinjer følges: at der skal være to meter mellem de syngende, medmindre de tilhører samme husstand eller familie - og, ikke mindst: at man skal sidde ned.

- For at kunne imødekomme den sidste retningslinje, må alle deltagere derfor medbringe en klapstol hver - medmindre man foretrækker at sidde i græsset. Det besværliggør selvfølgelig muligheden for at deltage, men vi håber, at interessen for at samle op på sommerens aktiviteter i Øster Hurup vil være stor.

Man håber på mange vil deltage og være med til at synge sammen på havnen.

- Vi vil følge op på den stormende popularitet, fællessangen har opnået under corona-lukningen af Danmark, ikke mindst i forbindelse med DR’s morgensang med Philip Faber og ”Fællessang - hver for sig” fredag aften, der fik seertal, der kunne måle sig med Matador og fodboldlandskampe.

Fællessang - Sammen bliver hver onsdag aften i juli måned på havnen i Øster Hurup. Fællessangen starter kl. 20.00, og der vil blive uddelt sanghæfter på aftenen, og arrangørerne håber på at se man sangglade mennesker med klapstol i hånden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...