Flotte rammer til årets juleafslutning hos DcH Støvring

STØVRING: Solen skinnede og frosten lå stadig på græsset, da alle holdene kom til juleafslutning hos DcH Støvring med træning efterfulgt af æbleskiver og gløgg.

Og mens solen strålede i Støvring, strålede Melanie Holebæk og hendes dejlig hund Ainu i Ringsted, hvor de deltog i finalen om ”Årets Rally Hund”. Her opnåede de nemlig en flot 2. plads. Men det stoppede ikke her. Senere gjorde det dygtige makkerpar det så flot, at de opnåede en titel i Dansk Kennel Klub som ”Dog of the Year 2019”. Ikke blot som den mest vindende Finske laphund, men som den mest vindende fra alle racer i klubben.

En fantastisk afslutning på en flot og begivenhedsrig sæson hos DcH Støvring.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...