60 ældre fik styr på alt fra rejsekort, til flextrafik og køreplaner, da Nordjyllands Trafikselskab gæstede medborgerhuset i Terndrup

TERNDRUP: Ældresagens fortællerværksted har haft besøg af Gitte Monrad fra Nordjyllands Trafikselskab.

Cirka 60 var mødt i Medborgerhuset i Terndrup, hvor Gitte fortalte om de forskellige produkter og services, som NT udbyder – nemlig rejsekort, flextrafik m.v.

Der blev også orienteret om, at køreplanerne i dag kun findes elektronisk, hvilket skyldes hyppige ændringer. De aktuelle rejseplaner kan man finde på nettet: rejseplanen.dk eller nordjyllandstrafikselskab.dk, hvor man både kan se køreplanerne og bestille og betale for rejsen – enten det er en flextur eller en almindelig tur.

Hvis man ikke er fortrolig med en computer kan man også ringe til trafikselskabet på telefon 98 11 11 11, hvor der er hjælp at hente. Det samme gælder, hvis man ønsker at anskaffe sig et rejsekort.

Næste møde i fortællerværkstedet er den 28. januar, hvor man får besøg af Ole Nordklitgaard.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...