Direktør Vibeke Lei Stoustrup er tilfreds med ansøgerfeltet til stillingen som chef for arbejdsmarked, jobcenter og borgerservice i Rebild Kommune

REBILD: 19 har søgt stillingen som arbejdsmarkedschef i Rebild Kommune, 9 mænd og 10 kvinder.

Det oplyser Vibeke Lei Stoustrup, direktør i Rebild Kommune:

- VI har fået et rigtig godt felt, siger hun optimistisk.

Første samtalerunde er mandag 18. november, anden runde ugen efter, og direktøren forventer, at der er taget beslutning om jobbet inden 1. december.

Den nye chef skal efter planen tiltræde 1. januar 2020.

Stillingen blev ledig, da Susanne Nielsen rejste til nyt chefjob i Aalborg Kommunes skoleforvaltning 30. september.

Susanne Nielsen har været arbejdsmarkedschef i Rebild siden 2014 og havde forinden arbejdet 10 år som socialrådgiver i kommunen, heraf tre som funktionsleder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...