Kommunens erhvervsliv imponerer med fornem repræsentation på dagbladet Børsens Gazelleliste

MARIAGERFJORD: Dagbladet Børsen udnævner hvert år en række vækstvirksomheder til gazeller.

I 2018 figurerede intet mindre end 18 virksomheder fra Mariagerfjord på Børsens Gazelleliste.

Et ganske imponerende tal, som selvfølgelig skaber glæde hos Mariagerfjord Erhvervsråd.

- Det er en meget flot præstation af de pågældende virksomheder, der alle fortjener stor ros, lyder det fra Michael Christiansen, erhvervsdirektør i Mariagerfjord Erhvervsråd.

Krav til en gazelle

For at blive udnævnt til gazelle skal virksomheden have udvist en særlig evne til at skabe vækst.

Den skal som minimum fordoble nettoomsætningen over de seneste fire år og præstere positiv vækst i samtlige fire år. Resultatet af primær drift må gerne være negativt i enkelte år - blot summen over de fire år er positiv.

- En række af de 18 gazelle virksomheder er medlem af Mariagerfjord Erhvervsråd.

Gennem årene har de benyttet sig af sparring og deltagelse i forskellige nordjyske vækstprogrammer, som vi tilbyder i samarbejde med Væksthus Nordjylland, uddyber Michael Christiansen.

Attraktiv kommune

- Facit bekræfter os i vores arbejde i Erhvervsrådet, der handler om at gøre vores kommune til et attraktivt sted at drive virksomhed.

- Et kig på listen med de 18 virksomheder fortæller, at vi fjorden rundt har nogle rigtig veldrevne og stærke virksomhede.

- Virksomheder med en lang række forskelligartede kompetencer, fremhæver erhvervsdirektøren.

18 på gazellelisten

Følgende 18 virksomheder fra Mariagerfjord har fået plads på Børsens Gazelleliste - først pointtal og i parentes antal år med placering:

525,3 Søren Jacobsen Transport ApS (2)

266,7 Kaj Riisberg A/S (2)

204,2 ATH, Arden ApS (6)

204,2 Grevlund Montage - Tømrer- & Snedkerfirma ApS (1)

194,2 Mariager Containerservice ApS (1)

189,3 BD Consult Electronic Engineering A/S (1)

172,3 Anette & Claus Pedersen ApS (1)

163,8 Jesper N. Nielsen ApS (1)

139,2 Tømrerfirma Mogens Bach ApS (2)

132,5 Actulux A/S (4)

124,6 X-Leasing A/S (1)

124,2 K. Madsen Transport ApS (1)

115,8 Aut. Kloakmester Thorsten Iversen, Hadsund ApS (1)

115,3 Bilhuset Haldrup Hobro A/S (1)

107,5 Handelsselskabet Nordica ApS (2)

107,3 Akademiingeniør Svend Poulsen A/S (2)

105,3 Construx Danmark ApS (3)

103,9 Fjordens Tømrer & Snedker ApS (1).

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...