Vinderprojekt for ny daginstitution fundet

0
Den nye integrerede institution set fra Ny Kærvej.
HP Byg A/S i Aalborg skal opføre bygning i Støvring Ådale i totalentreprise

STØVRING: Blandt tre inviterede byggefirmaer er HP Byg A/S i Aalborg af byrådet nu valgt til at opføre en ny integreret daginstitution i Støvring Ådale som totalentreprenør.

Samtidig med at vinderprojektet blev præsenteret for byrådet torsdag aften, blev anlægsbevillingen som planlagt frigivet.

De to andre inviterede byggefirmaer var Lund & Staun A/S i Svenstrup og TL Byg A/S i Aalborg.

Ifølge borgmester Leon Sebbelin holder vinderprojektet sig inden for den afsatte ramme på 15 mio. for den nye daginstitution i Støvring Ådale.

Selve opførelsen af den nye daginstitution på knap 900 bruttokvadratmeter indledes i begyndelsen af det nye år og skal efter planen stå klar til indflytning i januar 2019.

I udarbejdelsen af selve vinderprojektet har HP Byg A/S samarbejdet med det rådgivende firma Rambøll Arkitektur & Design i Aalborg.

Der er tale om et bæredygtigt byggeri, der ifølge bygningskonstruktør og byggeøkonom i Rebild Kommune Jacob Kiib betyder, at der i projekteringen er taget hensyn til en lang række parametre, der skal opfyldes.

Det gælder både i miljømæssig, økonomisk og social forstand, der skal opfyldes både med hensyn til eksempelvis fysisk udnyttelse, anvendelse af byggematerialer, energiforbruget i bygningen og miljøhensyn, blandt andet CO2-udledning.

Den nye integrerede daginstitution skal bygges, fordi der er opstået mangel på pasningsmuligheder for de 0-5-årige i Støvring.

Institutionen skal efter planen rumme 60 børnehavebørn og 30 småbørn.

Daginstitutionen i Støvring Ådale er den første nogensinde i Rebild Kommune opført som et bæredygtigt byggeri.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close