Unge orienterede sig på ski i Rebild

0
Talentløberne fra Rold Skov Orienteringsklub lytter til dagens instruktion - på ski. Privatfoto
Talentløberne fra Rold Skov Orienteringsklub trænede forleden på en lidt usædvanlig måde.

Normalt gælder det de hurtige sko, som nærmest svæver hen over skovbunden, når klubbens talentløbere træner orienteringsteknik. Men forleden kunne talenttræner Johan MacLassen konstatere, at der endnu engang var faldet et ordentlig lag sne over Rold Skov. Derfor ændrede han hurtigt på eftermiddagens træning, så løberne i stedet skulle til skiorientering.

Med udgangspunkt fra parkeringspladsen foran Skørping Idrætscenter skulle løberne træne korthusk. Det er en vigtig teknik, når man løber orienteringsløb, for er man i stand til at huske vejvalg og kortdetaljer på vej mod posterne, får man et mere glidende og dermed hurtigere løb.

Ved starten lå derfor kort med mere end 30 poster indtegnet. Nu skulle løberne så huske et passende antal postplaceringer og finde dem ude i skoven, hvorefter skiene skulle vendes mod udgangspunktet, hvor de så kunne huske et nyt antal poster.

Sammenlagt gav det gode kilometer i benene med mulighed for at træne andre muskelgrupper på de lidt uvante langrendsski.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close