Unge o-løbere lærte igen nyt i Rold Skov

0
De unge orienteringsløbere på kursus i Skørping. Privatfoto
REBILD: Rold Skov Orienteringsklub er igen vært for en stor flok ungdomsløbere fra hele Jylland, der hvert år samles i Skørping for at blive dygtigere til at finde poster. Og i køkkenet sørger klubbens egen Lene Flyvbjerg for, at de sultne løbere bliver mætte.

Dansk Orienterings-Forbunds ungdomsudvalg arrangerer hvert år en række kurser for ungdomsløbere. Kurset i december ligger traditionelt altid i Skørping hos Rold Skov Orienteringsklub.

Anne Mette Schmidt, der er orienteringsforbundets leder for ungdomskurserne, ser altid frem til kurset i Skørping:

– Dels fordi skolen ligger lige midt i løbsområdet, men især også fordi Rold Skov OK er supergode til at arrangere alt det praktiske omkring kurset. Det betyder, at vi ledere så kan fokusere på at lære ungdomsløberne så meget som muligt ved orienteringsøvelserne i skoven, mens alt det andet bare fungerer med lokaler og forplejning, siger en glad Anne Mette Schmidt.

Ikke mindst forplejningen er vigtig. Det ved Lene Flyvbjerg fra Rold Skov OK alt om. Hun har nu gennem de seneste tre år været ansvarlig for forplejningen ved decemberkurset i Skørping. Det betyder, at hun booker skole og badefaciliteter, men også planlægger madlavningen, der er en stor opgave i sig selv med over 30 ungdomsløbere og et antal ledere på kurset.

– Mange vil måske synes det er besværligt at skulle lave mad til så mange ungdomsløbere, men det er faktisk en sjov opgave, som jeg ser frem til hvert år. Og heldigvis har jeg fast hjælp i køkkenet af et klubbens seniormedlemmer, siger Lene Flyvbjerg.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close