Ugens nye film i Kinorevuen

0
Oceans 8. Foto: Presse
Denne uges film i Kinorevuen er:

Ocean’s 8: Fem år, otte måneder, 12 dage plus det løse; så lang tid har det taget Debbie Ocean, der spilles af Sandra Bullock, at planlægge sit livs største og mest spektakulære kup. Hun ved, at kuppet kræver et dedikeret hold af eksperter, og med hjælp fra sin fortrolige højre hånd, Lou Miller, samler hun det perfekte team. Det består af juveleren Amita, gadesvindleren Constance, superhæleren, Tammy, hackeren Nine Ball og modedesigneren Rose. Målet er at få fingrene i diamanter til en værdi af 150 millioner dollars. Diamanterne stråler rundt om halsen på verdensstjernen Daphne Kluger; æresgæsten ved årets største velgørenhedsbal, og kuppet skal udføres i fuldt dagslys for øjnene af hundredvis af festklædte gæster og et hav af sikkerhedsvagter. Planen er kompleks, og samtlige afledningsmanøvrer skal udføres med ekstrem præcision, hvis det skal lykkes dem at slippe væk med diamanterne… Men kun en tåbe frygter ikke mod og kvindelist!

Den skyldige: I Gustav Möllers psykologiske thriller spiller Jakob Cedergren politibetjenten Asger Holm, der besvarer et 112-opkald fra en kidnappet kvinde. Da forbindelsen pludselig bliver afbrudt, starter en nervepirrende jagt på kvinden og hendes kidnapper. Med telefonen som eneste redskab kæmper Asger imod tiden for at redde kvinden. Men snart viser det sig, at forbrydelsen er større, end Asger først troede.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close