Ugens film i Kinorevuen

0
Det er Rasmus Bjerg, der spiller den folkelige John Mogensen. Foto: Presse
Filmen Så længe jeg lever får i denne her uge premiere i Skørping.

Ole Bornedals danske drama om en af Danmarks største og mest folkelige musikikoner, John Mogensen. Så længe jeg lever er fortællingen om John Mogensens liv og hans op- og nedture som turnerende musiker, ægtemand og far. En dramatisk, humoristisk og poetisk rejse.

John Mogensen lagde Danmark for sine fødder med store folkelige klassikere som “To mennesker på en strand”, “Så længe jeg lever” og “Fut i Fejemøget”. Vi følger ham fra barndommen til hans første gennembrud med Four Jacks, for så at gå i glemmebogen – og i hundene – indtil han pludselig brager igennem med sit enorme gennembrud i 1971 med “Der er noget galt i Danmark!”

På lørdag den 10. marts inviterer Kinorevuen, Musikstationen og KulturStationen desuden på et helt specielt John Mogensen-arrangement. Udover at nyde filmen, bydes der på masser af John Mogensen musik, tolket af en række forskellige musikere fra nær og fjern anført af James Rasmussen fra København, som var medlem af “Boy Bandet” Four Jacks. James Rasmussen har et par meget musikalske venner med, som sammen med James, vil underholde med sange og anekdoter fra tiden med Four Jacks.

Filmen The Shape of Water har modtaget hele 13 Oscarnomineringer – bl.a. bedste film, bedste instruktør, bedste kvindelige hovedrolle samt bedste fotografering. The Shape of Water er en fabel, der foregår i koldkrigstidens USA omkring 1962. Den ensomme Elisa arbejder i et statsstyret og tophemmeligt højsikkerhedslaboratorium, hvor hun er isoleret fra omverdenen. Da hun og kollegaen, Zelda opdager et hemmeligt eksperiment ændres Elisas liv for evigt…

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close