Ugens film i Kinorevuen

0
Glasslottet. Foto: Presse
Glasslottet

Baseret på Jeanette Walls’ populære selvbiografi om hendes opvækst og den særlige kærlighed, loyalitet og styrke, der kendetegnede hendes familie på trods af svigt og druk.

Historien begynder, da Jeanette har skabt sig et fantastisk liv som skribent i New York og egentlig har lagt sin opvækst helt bag sig. Men da hun en dag konfronteres med sin mor, vender alle minderne om barndommen tilbage.

Jeanette voksede op i en nomadefamilie domineret af vilde, ukonventionelle forældre, der ikke ville følge samfundets regler og endte med at svigte børnene. Deres far var karismatisk og inspirerende, når han var ædru. Deres mor var kunstner og ville hellere male end tage sig af sine fire børn.

På evig flugt fra gæld og FBI og på konstant jagt efter et bedre liv lærte børnene, at de altid hurtigt skulle kunne omstille sig, at de kun havde hinanden at stole på, og at de sammen kunne finde styrken til tidligst muligt at flytte hjemmefra.

Følg dine drømme, og giv aldrig op! Félicie er en ung forældreløs pige fra en lille by i Frankrig. Hun drømmer om at blive balletdanser, og sammen med sin bedste ven, Victor, der vil være verdensberømt opfinder, stikker de af fra et børnehjem og drager mod Paris.

Félicie vil gøre alt for at hendes drøm skal gå i opfyldelse, og derfor stjæler hun sin største rivals identitet for at komme ind på balletskolen. Hun finder straks ud af, at der skal mere end talent til, og hun må kæmpe som aldrig før for at nå sin drøm: at blive ballerina i operaen i Paris. Filmen er med dansk tale.

Kristian er nyforelsket og klar til at starte sit liv sammen med Anne. En dag banker det på døren, og udenfor står Tommy. Kristian har ikke set Tommy i årevis og pludselig konfronteres han med en fortid, som han har gjort alt for at glemme. “Mens vi lever” er inspireret af autentiske begivenheder.

En lokal dramadokumentar, der handler om den mest berømte hændelse i Rold Skov under 2. verdenskrig.

En dramatisk nedkastning af våben ved Madum Sø natten mellem 17. og 18. august 1943, der endte i direkte ildkamp mellem en modstandsgruppe fra Aalborg og den tyske besættelsesmagt. Niels Erik Vangsted blev skudt og Poul Kjær Sørensen taget til fange og nogle få dage senere dømt til døden ved en tysk krigsret.

Bisættelsen af Niels Erik Vangsted endte i strejker og oprør i Aalborg, hvor mange borgere mistede livet. Forløbet var en direkte årsag til, at den danske regering 29. august 1943 afbrød samarbejdspolitikken med besættelsesmagten.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close