Uddeling af gode skoleminder

0
MF'er Morten Østergaard ved den grønne tavle. Foto: Privat
MF’er Morten Østergaard og Borgmester i Rebild Kommune, Leon Sebbelin, delte for nylig nogle af deres skoleminder med kommunens borgere. Det gjorde de i Støvring, Haverslev og Skørping.

Der blev snakket både med gamle og unge om skoletiden. Humøret var højt, og der var massevis af smil og latter. Specielt da man havde både flødebolle-kastemaskine og den gode gamle grønne kridttavle med rundt på turen. Ikke alle var lige gode til at fange en flyvende flødebolle. Den grønne tavle kom også godt i brug, når man skulle skrive lidt om, hvad der er godt ved skolen.

Både borgmester og folketingsmedlemmet fik gode oplevelser med fra turen:

– Generelt synes borgerne godt om kommunens skoler. Jeg hører, at børnene trives og er glade for at passe deres skolegang. Det er ikke så ringe endda, lød det efterfølgende fra Leon Sebbelin.

Rundturen i Rebild Kommune var en del af et landsdækkende initiativ fra Radikal Venstre. Morten Østergaard har senest besøgt Blenstrup Skole for nogle uger siden, for netop også her at høre om hvordan man sikrer en mindre, lokal folkeskole, som beriger lokalsamfundet. Morten Østergaard opfatter Rebild Kommune som en god repræsentant for de udfordringer folkeskolen har på landsplan.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close