Tusinde tak!

0
Vi sender en rose til den mand, der hjalp Sigrid og Bent Dentlau. Foto: Colourbox
Den 25. januar var min mand og jeg på en lille tur til Hvass Sø ved Arden. Vi havde parkeret på Stabelpladsen. Det var sidst på eftermiddagen, og da vi ville gå tilbage, kom vi til at gå forkert.

Vi har boet tæt på Rold skov i over 50 år, og gået der mange gange. Men vi traf en forkert beslutning. I stedet for at gå tilbage til udgangspunktet fortsatte vi i den tro, at det bare var en mindre omvej.

Vi kom til at gå rundt ret længe, de røde stolpemarkeringer er jo fine, men ikke altid så oplysende alligevel. Samtidig var min mand faldet og det var blevet mørkt.

Vi håbede, at være på vej til Arden, da der pludselig kom en bil. Jeg blinkede med min lommelygte, for at få at vide, om vi var på rette vej. Den utroligt flinke mand fornemmede med det samme situationen, udsatte en aftale med at hente børn og kørte os til Arden.

Sådan er det heldigvis at bo i Himmerland – Tusinde tak for hjælpen!

Sigrid og Bent Dentlau

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close