Travlhed hos lokal eventvirksomhed

0
Gert Degn har siden 2007 stået i spidsen for Event-Danmark, der har hjemme i Ladelund ved Haverslev. Foto: Privat
Siden 2007 har Gert Degn stået i spidsen for Event-Danmark med hjemsted i udkanten af Ladelund ved Haverslev. Og der er travlt som aldrig før i booking- og eventvirksomheden, der har nogle af Danmarks bedste kunstnere i sin stald.

– Ja, der er fart på, og det er selvfølgelig dejligt, lyder det fra indehaver af Event-Danmark, Gert Degn, der stort hele sit liv har været “noget ved musikken”. Således startede han karrieren i showbizz allerede som 13-årig, hvor han debuterede som selskabsmusiker. Det er han fortsat i dag. Udover at drive Event-Danmark tager han således selv ud for at spille dinner- og dansemusik til små og store fester.

– Jeg startede som spillemand, men kundernes behov for forskellig musik og underholdning var mere, end mine egne evner rakte til, lyder det med et smil fra Gert.

– Samtidig havde jeg fået et godt indblik i bookingverdenen, hvor jeg også var begyndt at få mange kontakter og etablere et stærkt netværk. Det gav mig ideen til Event-Danmark, som jeg stiftede for 11 år siden, og som siden har været en kombination mellem et fantastisk job, oplevelser, at gøre mennesker glade og en livsstil.

Siden starten er det kun gået én vej. I dag er Event-Danmark ét af branchens mest etablerede og anerkendte bookingfirmaer med aftaler med stort set alle tænkelige danske kunstnere indenfor musik, underholdning og foredrag.

– Ja, vi har fået rigtigt godt fat, og har kunder i hele landet. Der gør os i stand til at levere musik og underholdning til alle typer af arrangementer. Fra store udendørskoncerter til intimkoncerter, stand-up, byfester, firmafester, garant- eller aktionærmøder, julefrokoster og privatfester, fortæller Gert Degn, der også selv arrangerer koncerter – blandt andet den populære Øster Hurup Sommerkoncert, der i år finder sted 21. juli med navne som Lars Lilholt Band, Hardinger Band, Gasbox og Bomles Venner.

– Det er fjerde år i træk, at Event-Danmark arrangerer sommerkoncert i Øster Hurup, og vi glæder os rigtigt meget. Der er også allerede rigtig godt gang i billetsalget, slutter Gert Degn.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close