Travle golfdage gav penge til terrassemøbler

0
De tre førstepræmietagere i forbindelse med årets Åben Herredag i Rold Skov Golfklub, Bjarne Villadsen, Ole Bols og Søren Drejer Christensen, fotograferet sammen med golfklubbens nye manager Britta Hedegaard. Privatfoto
ROLD SKOV: Over 250 golfspillere har – fordelt over fire matchdage – været i aktion i Rold Skov Golfklub her i den historisk dejlige forsommer.

Størst tilslutning var der til Åben Damedag, som er en tilbagevendende begivenhed i klubben.

A-rækken blev i denne omgang vundet af Dorte Pedersen og Eva Lodahl, mens førstepladsen i B-rækken gik til Ingelise Hedegaard og Lotte Nielsen

I Plus 60’er matchen for spillere over 60 år var det Bent Pedersen, der gik af med sejren på en dag, hvor varmen satte et vist præg på spillet ude på banen.

Og i forbindelse med årets Åbne Herredag i Rold Skov Golfklub, var det Bjarne Villadsen, der med 71 slag erobrede førstepladsen i A-rækken.

Ole Bols vandt B-rækken med 41 point, mens Søren Drejer Christensen tog sejren i C-rækken med 41 point.

Sponsorerne, Aalborg Lufthavn, KLM og Suncharter, havde til lejligheden udlovet flybilletter til den første spiller, som under matchen kunne præstere et Hole in One, men ingen deltagere formåede at sende bolden i hul på et slag, så de udsatte flyrejser blev i stedet fordelt ved lodtrækning blandt deltagerne.

De tre matchdage var arrangeret af Rold Skov Golfklubs Venner, som bagefter kan glæde sig over et et pænt overskud til indkøb af nye møbler på klubbens nyrenoverede terrasse.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close