Togpassagerer må tage bussen

0
Det omfattende arbejde med at skaffe en bedre jernbane mellem Hobro og Langå varer otte måneder. Foto: Banedanmark
Sporarbejde mellem Langå og Hobro giver langsommere tog – og otte uger med togbus til sommer venter

HIMMERLAND: Banedanmark sporombygger fra marts til langt hen i efteråret strækningen mellem Langå og Hobro.

Allerede i nogle uger har togpassagererne måttet leve med langsommere kørsel mellem Randers og Fårup på grund af broarbejde.

Og forsinkelserne vil af forskellige årsager fremdeles stå på helt frem til sommertids udløb lørdag 27. oktober.

Fra 21. juni til 30. juli køres med reduceret fart – 80 km/t – fordi det ene spor er spærret.

Af præcis samme årsag holdes farten igen nede på 80 km/t i perioden fra 27. august til og med lørdag 27. oktober.

Langt værre bliver det i de mellemliggende otte sommeruger – fra 30. juni til og med 26. august. Her kører toget slet ikke mellem Langå og Hobro.

I stedet fragtes passagererne i togbusser – med mærkbar forlængelse af rejsetiden til følge.

Nylig ved sommertids ophør kan DSB altså igen køre med normal hastighed – op til 180 km/t på de bedste strækninger.

Efter rundt regnet ni måneder med længere køretid på strækningen kan togpassagerer mellem Langå og Hobro omsider se frem til at lade sig befordre på en up to date udgave en moderne udgave af en forsømt og nedslidt jernbane.

Hele den 45 kilometer lange jernbane mellem Langå og Hobro er slidt ned. Derfor udskiftes ikke færre end 77 kilometer skinner. Dertil nedlægges 30 sporskifter, og ballasten langs hele banestrækningen mellem Langå og Hobro udskiftes i løbet af 2018.

Til gengæld lover byggeleder Ole Baungaard Jakobsen en bedre jernbane til togfolket.

– Ved at forny sporet mellem Langå og Hobro får vi en bedre jernbane, og det giver færre forsinkelser og mindre behov for vedligehold på og langs banen i en årrække, forudser Ole Baungaard Jakobsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close