Tinghaven skal være mødested

0
Her bag ved Tinghuset i Terndrup er det planen at indrette et fælles samlingssted. Privatfoto
TERNDRUP: Tinghaven i Terndrup skulle gerne snart blive til et samlingssted for børn og ældre. Der vil komme nogle borde, bænke og diverse legeredskaber samt et bålsted, og et særligt udvalg under Terndrup Borgerforening/Lokalråd er i fuld gang med at søge penge hjem til formålet.

Indtil nu er der blevet givet tilsagn på et beløb på 73.000 kr. fra diverse fonde, målet er omkring 110.000 kr., og det håber man at nå i løbet af sommeren, fortæller Ivan Johansen, formand for Terndrup Borgerforening/Lokalråd.

På generalforsamlingen for nylig kunne han også fortælle, at borgerforeningen har renoveret stierne i Mølleskoven, og at der kommer flag op i byen til både konfirmation, pinsefest og grundlovsdag takket være de hjælpere, der har meldt sig for at assistere borgerforeningen.

Martin Sørensen og Jacob Ellemann blev valgt ind i bestyrelsen, mens Helle Ravn, Kirsten Jacobsen og Ivan Johansen blev genvalgt. Lindy Jensen og Leif Andersen blev valgt som suppleanter.

Bestyrelsen har konstitueret sig med formand Ivan Johansen, næstformand Hanne Andersen og kasserer Helle Ravn.

Borgerforeningen er i øvrigt også kommet på Mobilepay, så man kan betale kontingent på den måde.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close